For børnene
Swissminiatur i Melide, lige udenfor Lugano - en schweizisk udgave af Legoland, hvor mange af de store seværdigheder i Schweiz er bygget op som et miniature landskab, der er legeplads og modeltogbane.

Området

Her kan du læse en lille artikel om nogle af byerne rundt om Como søen, klik på billedet: 

Vi valgte en lejlighed i dette område pga skønheden og det dejlige milde klima uanset årstid. Og så er der en overkommelig køreafstand fra Danmark (ca. 13 timer).

SOMMER
Om sommeren er vejret ganske enkelt fantastisk, med varme solrige dage og enkelte aftener byder vejret på det smukkeste regn og tordenvejr, så næste dag er helt frisk og ny; derfor ses også den smukke frodige vegetation året rundt.

EFTERÅR
Om efteråret er området klædt i de smukkeste farver, som vi kender i Danmark, men dét, som slår os hver gang vi er hernede: det blæser meget sjældent, så frokost kan sagtens nydes udenfor langt hen på efteråret.

VINTER
Om vinteren er her stadig mildt og der er flere skisports-områder indenfor ca. 1 ½ times kørsel (Piani di Bobbio, Madesimo & Sct. Moritz).

FORÅR
Foråret er mildt og solrigt og man kan sagtes sidde udenfor i marts og nyde en kaffe eller tilbringe en lørdag formiddag på det store marked i Porlezza, hvor man kan købe alt lige fra hjemmelavede specialiteter, store stykker parmesan og anden lækker ost til køkkenudstyr, sommmerhatte og lækre råvarer.

Villa Isella udsigt

Frilufts-aktiviteter

Hele året er området yderst velegnet, vandre- og cykelture samt til golf (Menaggio Golf Club er en af de ældste  og smukkeste i Europa), hvis man skulle få lyst til andet end at nyde de mange fantastiske udsigter eller solbadning ved poolen – vi har selv svært ved at flytte os derfra i sommerferien, når først vi er kommet derned - så sightseeing blive oftest gjort på andre tidspunkter.

Villa Isella leje båd

Noget vi dog altid får gjort om sommeren er en dag på søen: at leje en båd på Comosøen i nogle timer og beundre de mange smukke huse og udsigter fra søsiden; det er en helt fantastisk oplevelse og er der tid til det, kan man lægge til i f.ex den skønne by, Varenna på den anden siden af søen og nyde en is eller en frokost. Og når man trænger til at blive frisket op springer man i søen fra båden – en ubeskrivelig oplevelse.

Mht. sightseeing, så er der uendelige muligheder; Menaggio er 15 min væk, Lugano ligger 25 minutters kørsel væk; Como by (som absolut kan anbefales) kan nås på 45 min. og Milano på ca. 1 time.

Bellagio kan nås med færge fra Menaggio på ca. 10 min. – og er bestemt en udflugt værd med dens små stejle snævre gade, velholdte huse og smukke promenade.

Færgeture på søen (f.ex til Como) er også utroligt hyggeligt og giver et godt indtryk af søen og de mange små byer; man kan vælge at tage de hurtige både eller de mindre så lægger til i alle havne; det er et spørgsmål om tid og temperament.

Derudover byder området på mange spektakulære villaer, som er åbne for publikum (f.ex Villa Carlotta, Villa Balbionello og Villa Melzi)

I området findes utalllige dejlige restauranter og i gåafstand fra vores lejlighed ligger den lokale restaurant, La Rotonda, som serverer den skønneste autentiske mad og områdets bedste kød til meget rimelige priser.

 
Villa Isella klima
Klik på billedet nedenfor for at se flere billeder fra søern: Lago di Como, Lago Piano og Lago Lugano: